Indhold

Litteratur

Farvel til våbnene

Farvel til våbnene

Forlag:
Bechs Forlag - Viatone
Forfatter:
Ernest Hemingway
Sprog:
Dansk
Genre:
Lydbog

Det var med udgivelsen af Farvel til våbnene i 1929, at Hemingway for alvor slog igennem og blev verdensberømt. Romanen bygger på Hemingways egne erfaringer som ambulancefører ved den italienske front under 1. verdenskrig, hvor han blev hårdt såret. Romanen beskriver krigens gru og meningsløshed, men nok så centralt er kærlighedshistorien mellem den frivillige amerikanske løjtnant Henry og den engelske sygeplejerske Cathrine, et forhold der ender tragisk. Kærligheden, selv den store og intense, og det eneste, der gør livet værd at leve, kan kun opleves sporadisk og kan ikke vare. Farvel til våbnene blev af Tom Kristensen anmeldt som efterkrigstidens fineste kærlighedsroman.

Hemingway, der i 1954 modtog Nobelprisen, regnes i dag for en af 1900-tallets største og mest betydende forfattere. Hans forfatterskab omfatter udover Farvel til våbnene de verdensberømte romaner: Solen går sin gang, Hvem ringer klokkerne for og Den gamle mand og havet.

Indtalt af Dan Schlosser, som er uddannet skuespiller og er en af landets mest benyttede lydbogsindlæsere. Han har indlæst cirka 230 lydbøger, blandt andet værker af Hemingway (Den gamle mand og havet og Solen går sin gang), John Steinbeck (Vredens druer), William Golding (Fluernes herre), Bent Haller, Svend Aage Madsen, Agathe Christie, Thorkild Hansen og Per Højholt. Herudover er hans behagelige stemme kendt fra utallige dokumentarprogrammer på TV.

Køb bogLæs mere hos Byenkalder.dk

14 minutters kulturinformation

DSB S-tog og kulturportalen Byenkalder.dk har indgået et samarbejde, som betyder at du nu kan sidde i dit S-tog og hurtigt få et overblik over aktuelle premierefilm, koncerter, CD-udgivelser, teater-forestillinger, udstillinger og bogudgivelser. Du kan læse korte omtaler, se trailers, høre lydklip og fra januar også købe dine billetter.

Om Byenkalder.dk

Byenkalder.dk er Danmarks nye store kulturportal. Byenkalder.dk fungerer som en fælles landsdækkende portal for både film, teater, musik, kunst og litteratur og formidler kultur- og underholdningsaktiviteter på en ny og anderledes måde, med brugeren i centrum. Inspiration, brugeraktive funktioner og aktuelle kultur- og underholdningstilbud i en overskuelig og let tilgængelig form, er portalens bærende elementer.

© Byenkalder 2009

Litteratur